De første 3 EV3 bonus modeller offentliggjort!

Skrevet af: Kenneth R. Madsen, kl. 01:26, d. 17/5 - 2013

Den første del af de resterende 12 modeller fra LEGO MINDSTORMS EV3 sættet er blevet offentliggjort i dag. Meddelelsen blev sendt ud forud for Maker Faire Bay Area eventet i USA, hvor de første 3 bonus modeller, der er udviklet af medlemmer fra MINDSTORMS Community'et, vil blive fremvist.

De 3 første bonus modeller er:

Elektrisk Guitar af Daniele Benedettelli

En sej og larmende(!) elektrisk guitar designet af Daniele Benedettelli fra Italien, som også er kendt for hans tegne robotter og andre fede projekter.

Arkade Spil designet af Martyn Boogaarts

Et arkade spil der tester din reaktionstid og er designet af Martyn Boogaarts fra Holland, som normalt er kendt for at bygge STORT(!) sammen med to hollandske venner!

Dinosaurus designet af Lasse Stenbæk Lauesen

Den sidste bonus model, som i denne omgang er blevet offentliggjort, er en dinosaurus der kan gå rundt og som du kan skræmme ved at stikke din hånd ind foran den. Denne model er designet af Lasse (som du sikkert ved, er en del af Brickit.dk)!

Lasse vil demonstrere de 3 bonus modeller ved Maker Faire, og han er faktisk blevet interviewet af CNET.com, hvor han demonstrerede de 3 første bonus modeller:

CNET.com demonstration af de 3 første EV3 bonus modeller

Loading...

CNET.com's video af Lasse's demonstration af de 3 første EV3 bonus modeller.

Jeg ved ikke med jer, men jeg blev lidt skuffet over at han ikke nævnte Brickit.dk på noget tidspunkt!

Vi vil også gerne lige undskylde for at der har været så stille på bloggen siden sidste gang, men som du sikkert kan forestille dig, så har vi haft travlt med alle de EV3 ting der foregår.

Team BrickIt.dk